Anmeldelser af MindYourSport
"Jannie har hjulpet mig rigtig meget på kort tid. Jeg har lært en masse metoder, som jeg kan bruge resten af min karriere. I min tid hos Jannie så jeg et kæmpe hop i min performance på banen pga de mentale redskaber, jeg kunne bruge, når tingene ikke lykkedes for mig. Tak Jannie"
- Frederik Daverne Jellum, basketballspiller
"Alle burde tage et forløb med mentaltræning - uanset niveau og sportsgren, så tror jeg at langt de fleste kunne få noget ud af det. Den mentale del af ishockey er ikke noget vi så ofte taler om - det er trods at en "macho-sport", men jeg har lært nogle ting om mig selv, som virkelig gavner mig på isen. Jeg anede ikke hvor lidt jeg faktisk var til stede oppe i hovedet, når jeg spillede og trænede, og jeg kan mærke at jeg får mere ud af tiden til træning end jeg nogensinde har gjort før, fordi jeg reflekterer over hvad jeg træner, og fordi jeg ikke længere er så bange for at begive mig ud i at lære noget nyt. Før var jeg mere tryg ved at træne og vise de andre de ting som jeg allerede var god til, fordi jeg ikke ville se dum ud foran de andre eller risikere at lave fejl. Sådan har jeg det ikke længere! Det giver god mening for mig nu, at for at mestre noget er man nødt til at øve sig, og sådan er det jo for alle"
- Steffen Munk, ishockeyspiller
"Det har været super fedt at samarbejde med Jannie, hun er super dygtig, yderst troværdig og meget fleksibel. Jannie har givet mig nogle mentale redskaber som jeg kan bruge til træning og kamp for at optimere mine præstationer. Det er et samarbejde som har hjulpet mig med hele tiden at arbejde målrettet, optimere mine præstationer til kamp og har givet mig et større mentalt overskud."
- Anna Sonne Mølck, volleyballspiller
"Jeg var så uheldig at flække min menisk i starten af sæsonen. Jannie hjalp mig igennem alle de mentale udfordringer, der opstår i sådan et forløb tilbage til toppen. Først hjalp hun mig med at bevare motivationen for at komme tilbage. Da jeg efter noget tid endelig kunne træne igen, oplevede jeg en mental barriere. Jeg var jo kommet til skade ved at kaste mig efter en bold, så det havde jeg absolut ikke lyst til igen. Jannie hjalp mig med at overvinde den frygt og blive frygtløs igen. Da jeg begyndte at spille kampe igen, var jeg ved at tisse i bukserne af nervøsitet, når jeg skulle skiftes ind. Jeg var jo blevet en dårlig spiller, og jeg kunne ikke bidrage med noget til holdet - tænkte jeg. Sammen med Jannie fandt jeg ud af, at det ikke var sandt. Jeg står nu som en mentalt stærkere person, end før jeg blev skadet, og jeg kan varmt anbefale MindYourSport til alle, skadede som skadefri"
- Cecilie Køllner Olsen, beachvolleyballspiller
"At arbejde med sin psyke er noget, jeg aldrig har vægtet så højt, men efter jeg er startet, er det virkelig gået op for mig hvor stor en rolle den mentale del spiller, når man skal præstere sit bedste. Jannie har hjulpet mig på adskillige punkter i forhold til min mentalitet både på og uden for banen. Hun formår at skabe et rum, hvor man føler sig tryg og kan tale om de ting, man har på hjertet. Jeg kan helt sikkert anbefale Jannie til andre, der gerne vil optimere deres spil og have et større mentalt overskud i hverdagen. Jeg er blevet meget bedre til at håndtere mine fejl og lære af dem og kan nu komme til træning med et større mentalt overskud."
- Ida Finsen Flensted, volleyballspiller
"I starten var jeg bange for, at jeg ville føle, at der var noget galt med mig, når jeg begyndte at snakke med en sportspsykologisk konsulent - altså psykologi lyder lidt som om der er noget galt med en. Men sådan var det jo slet ikke! Det var fedt at vi fokuserede ikke på, at der var "noget galt med mig", men i stedet på hvordan jeg "bliver bedre til at være mig selv", ved at forstå hvad det er der foregår i mit hoved. Og det har også hjulpet mig med bedre at kunne overskue gymnasiet ved siden af basketball uden at have dårlig samvittighed hele tiden. Det har været fedt og trygt at arbejde med dig, og jeg kunne godt finde på at skrive til dig igen en anden gang, eller anbefale dig til andre"
- Nicolai Boesen, basketballspiller
"Vi har været utrolig glade for Jannie i Brøndby. Hun har haft pigernes og min fulde tillid lige fra begyndelsen. Jannie har kørt nogle forløb med pigerne, og jeg synes jeg kan mærke en bedre evne og lyst hos pigerne nu end tidligere, til at ville ændre deres måde at præstere på. Holdet har tydeligvis fået nogle redskaber som gør det nemmere for os, at kunne klare os godt i en elitesport. De virker mere klar til de store udfordringer nu. Jeg er temmelig sikker på at vi kommer til at savne hendes skarpe præcise indspark i træningen og i kamp. Jannie har altid været velforberedt og hendes undervisning af pigerne har altid været meget motiverende. Alt bliver forklaret sikkert og med god humor. Jannie er god til at høre og se godt efter, inden hun udtaler sig. Det gør hende yderst troværdig og tillidsvækkende."
- Jens Bang, volleyballtræner
Skriv din egen anmeldelse af MindYourSport herunder:
Du kan også synes godt om MindYourSports Facebookside:
Copyright © All Rights Reserved.